Nombre: 8909855
Country: Denmark
Source: TED
Totalentreprenør til NEW AARCH - Ny skole til Arkitektkolen Aarhus
I byudviklingsområdet Godsbanearealerne i hjertet af Aarhus planlægger Bygningsstyrelsen (BYGST) at opføre en ny skole til Arkitektskolen Aarhus. Byggeriet skal bestå af undervisnings-, forsknings- og værkstedsfaciliteter i en robust, fleksibel og åben struktur af generel værkstedskarakter. Visionen er et arkitekturlaboratorie og en fabrik med stort volumen og højt til loftet. Projektet skal gribe Godsbanearealernes karakter og der ønskes ikke et ikonbyggeri, men en pragmatisk ramme for fremtidens arkitektuddannelse, der kan gå i dialog med sine omgivelser. Forventet aflevering ultimo 2020.
For yderligere oplysninger om projektet henvises til Bygningsstyrelsenshjemmeside: til https://www.bygst.dk/projekter/new-aarch-ny-skole-til-arkitektskolen-aarhus/
Godsbanearealerne i Aarhus.
New Aarch - New Partnering
New Partnering er udviklet på baggrund af en længere markedsdialog & med inspiration fra flere forskellige kendte & afprøvede projektmodeller & samarbejdsformer.
Grundlæggende udbydes projektet i totalentreprise på baggrund af et dispositionsforslag suppleret af et byggeprogram & en designmanual, der beskriver de overordnede designintentioner i projektet. I denne sammenhængsen partnering totalentreprenøren (TE) overtager BYGST tekniske rådgivere, mens styringen af projektet varetages af TE herunder rollen som projekteringsleder.
Baggrunden for partnering er ønsket om at skabe et transparent forretningsmiljø & at optimere byggeprocessen & projektet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed & med en tidlig inddragelse af alle parters viden, kompetencer & markedskendskab.
Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret som en kultur, hvor parterne:
— hjælper hinanden til succes,
— varetager projektets interesser, men også anerkender, at de øvrige parter har egne interesser,
— afklarer interessemodsætninger i åbenhed & ikke lader det påvirke progressionen af projektet.
Samarbejdsmodellen er opdelt i 3 faser:
— Fase 0 – Implementeringsfasen, omfattende en workshop for etablering af samarbejdet & nedfældning af fælles målsætninger i en samarbejdsaftale samt en studietur for opnåelse af en fælles referenceramme,
— Fase 1 – Optimerings- & konkretiseringsfasen, omfattende projektforslag & myndighedsprojekt, hvor formålet er i fællesskab at udvikle, optimere & konkretisere projektet inden for rammer af tid & økonomi, for derved at nedbringe projektets risikoprofil & opnå en kvalitetsmæssig merværdi. BYGST forventer, at væsentlige underentreprenører & leverandører deltager i denne fase,
— Fase 2 - Eksekveringsfasen, omfattende hovedprojekt & udførelse, hvor det aftalte projekt udføres, testes & afleveres.
Projektet udbydes i omvendt licitation, hvor den økonomiske ramme for projektet er fastlagt & hvor parterne forpligtiger sig til at udvikle & om nødvendigt justere projektet indenfor denne ramme. Forventningen er således, at totalentreprenøren hjælper BYGST til at prioritere, hvordan pengene bruges bedst & hvordan der opnås mest mulig kvalitet for pengene. TE kan omvendt forvente en bygherre, som er beslutningsdygtig & som er bevidst om nødvendigheden i at kunne prioritere. Politikken kræver, at de kontraherende parter indfører en gennemsigtig omkostningsstyring, dvs. "åbne bøger".
Modellen forudsætter desuden at entrepriseudgifterne adskilles fra TE"s fortjeneste. Sidstnævnte organiseres som et fast dækningsbidrag med mulighed for forhøjelse igennem en større incitamentsstruktur. Det vil sige at jo bedre det lykkes for TE & bygherren at opnå deres gensidigt aftalte målsætninger, jo højere er den kontante belønninge som TE modtager.
Efter fase 1 er der indlagt en gensidig exitmulighed, hvor parterne er berettigede til at standse arbejdet & bringe entrepriseaftalen til ophør, såfremt samarbejdet ikke gik som forventet & den ene eller begge parter derved ikke har tillid til, at projektet kan realiseres på tilfredsstillende vis.
Modellen indeholder endelig en eskalationsmodel, som tages i brug i situationer, hvor modsatte interesser blokerer for en konklusion. I sådanne situationer er det målet gensidigt, at blive enige om, hvad uenigheden består i og beskrive denne i et ”uenighedsprotokollat”, som kan danne fælles grundlag for eskalation til næste beslutningsled i organisationen.
En ledelsesrepræsentant hos TE forudsættes at deltage i projektets styregruppe.
Der henvises til udbudsmaterialet.
Ansøgeren skal udfylde og uploade ESPD"et (Det fælles europæiske udbudsdokument) på internetportalen Byggeweb Udbud (udbudsnummer fremgår af opkt. VI.3).) i henhold til den indarbejdede vejledning samt i henhold til kravene angivet i nærværende, afsnit III1.2 & III.1.3. ESPD er afleveringskrav nr. 1 af 1.
Præcise oplysninger om klagefrist(er):
Klager over ikke at være prækvalificeret skal være indgivet til Klagenævnet inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor BYGST har afsendt en underretning til berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, hvis underretningen angiver en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. I andre tilfælde er klagefristen 45 dage fra dagen efter, at BYGST har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der er indgået kontrakt.